GB har succes med at udfordre kvælstofberegner

Genanvend Biomasse har udfordret beregningsgrundlaget for hhv. kvælstofudvaskning i NUAR-modellen for bl.a. komposteret husdyrgødning fra fællesanlæg og komposteret husholdningsaffald, kompost og have- og parkaffald – og det er med succes, så Prof. Peter Sørensen, Aarhus Universitet efterfølgende har udarbejdet en myndighedsbesvarelse fra AU, der argumenterer for at sænke faktoren, som bruges til at beregne kvælstofudvaskning i NUAR-modellen for de ovennævnte produkter til 0,3. Det svarer til at nedsætte gødningernes effekt på kvælstofudvaskningen med 70 pct.

Baggrunden er, at kompost som bekendt indeholder meget lidt uorganisk kvælstof. Dermed er kvælstoffet ikke er umiddelbart tilgængeligt for planterne, men frigives gradvist over tid. Derfor kan man udbringe relativt store mængder kompost med en begrænset kvælstofvirkning, og det er især antagelsen om, hvor hurtigt kvælstoffet mineraliseres (frigives), der har stor betydning for den beregnede udvaskning.

Kvælstof i kompost og have‑parkaffald frigives generelt langsomt. Det betyder, at risikoen for nitratudvaskning er lav – særligt i de første år efter udbringning, hvor kun en mindre del af kvælstoffet bliver tilgængeligt.

Faktoren på 0,3 afspejler, at kun en mindre del af det organiske kvælstof i kompost mineraliseres inden for modellens tidshorisont på 10-20 år, sammenlignet med fx gylle.

Den samme korrektionsfaktor anbefales for andre gødningstyper med lav kvælstofudnyttelse, hvilket er gødninger med kvælstofudnyttelse på 20 % eller derunder.

Læs mere om begrundelsen for korrektionsfaktoren her.

Supplerende læsning om ammoniumandele i gødninger i NUAR og håndtering af kvælstof i NUAR-beregneren.