Mark: ‘Recirkulering styrker bundlinjen og jordens frugtbarhed – og det sker allerede i stor skala’

Recirkulering af reststrømme er en god og vigtig ressource for landbrug. Det skriver journalist, Lars Kelstrup, noget om i den nedenstående artikel, som er bragt i fagmagasinet MARK. Artiklen giver et overblik over de forskellige typer af recirkulerede gødningsprodukter og deres værdiskabende egenskaber for især økologiske og regenerative landbrug.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Recirkulering styrker bundlinjen og jordens frugtbarhed – og det sker allerede i stor skala

Skrevet af journalist Lars Kelstrup, bragt i fagbladet ‘Mark’ 11. marts 2026.

Recirkulering er helt centralt inden for økologi og regenerativt landbrug. Men det er også en god og vigtig ressource for mange andre landbrug, som kan få tilført billige næringsstoffer, samtidig med at det bidrager til at løse vigtige samfundsmæssige udfordringer.

Recirkulering af restprodukter i landbruget er ikke nyt.

For mange landmænd er genbrug af næringsstoffer en naturlig del af kredsløbstankegangen. Recirkulering går hånd i hånd med økologi og regenerativt landbrug: Det styrker jordens frugtbarhed, opbygger kulstof og reducerer afhængigheden af eksterne input.

Tilmed er det en styrkeposition for landbruget at bidrage til at løse en samfundsmæssig udfordring ved at recirkulere reststrømme fra fødevareproduktion, industri og husholdninger til værdifulde input som gødning og biogas. Det, der tidligere blev betragtet som affald, indgår i dag som en aktiv ressource i planteproduktionen og energiforsyningen.

Sker allerede i stor skala

I praksis sker recirkuleringen allerede i stor skala.

Når husdyrgødningen bringes ud, føres næringsstofferne tilbage til marken og indgår i en ny vækstsæson. I takt med at produktionen af biogas er øget, modtager landbruget stadig flere restprodukter fra industri og husholdninger, som bidrager til produktionen af grøn energi, inden de efterfølgende tjener som gødning på markerne.

Landbruget modtager også betydelige mængder have- og parkaffald, madaffald, slam og aske.

Derudover indgår restprodukter direkte fra forarbejdningsindustrien. Eksempler er vinasse, protamylasse og carbokalk, som er næringsrige biprodukter fra forarbejdning af kartofler og sukkerroer.

I mange tilfælde vender disse ressourcer tilbage til de samme landmænd, der leverede råvarerne. Næringsstofferne forlader bedriften i én form og vender tilbage i en anden.

Recirkulering er ikke kun et miljømæssigt hensyn – det er også sund fornuft og sund forretning. Når næringsstoffer genanvendes effektivt, styrkes jordens frugtbarhed, inputomkostningerne kan reduceres, og afhængigheden af importeret gødning mindskes.

[Billedtekst] Gylle og afgasset biomasse udgør, både når det gælder antal ton og mængden af næringsstoffer, den ubetingede største kilde til recirkulerede materialer for landbruget. Men have- og parkaffald og madaffald udgør også en stor andel af de recirkulerede produkter, som landbruget aftager. Mens madaffald typisk bliver brugt til produktion af biogas, så indebærer brug af komposteret have- og parkaffald en del arbejde. Ligesom man skal gøre sig klart, at de næringsstoffer, der er i have- og parkaffald, bliver frigivet over en lang periode – og at de kort tid efter udbringning faktisk kan binde næringsstoffer fra jorden.

Have- og parkaffald er biologisk nedbrydeligt materiale fra private haver, kommunale parker, kirkegårde og planteskoler. Det indsamles ofte via genbrugsstationer, og forarbejdes til kompost eller jordforbedringsmiddel. Det er vigtigt med forudgående kompostering for at sanere for ukrudtsfrø. Der er ikke krav om udnyttelse af kvælstof i komposteret have- og parkaffald, men det indgår i regnskabet med et fosforloft på maksimalt 30 kilo fosfor per hektar per år.

Madaffald genanvendes primært ved at omdanne det til biogas. Indsamlet madaffald forarbejdes til en pulp, hvor urenheder som plast sorteres fra. Madaffald skal hygiejniseres og er velegnet til produktion af biogas. Den afgassede biomasse indeholder blandt andet fosfor og kvælstof. Madaffald har den fordel, at det ikke højner tørstofindholdet i den afgassede gødning. Det er vigtigt, at man kun bruger de udleverede grønne plastposer til madaffald, da de er designet til at blive sorteret fra og håndteret korrekt i processen.

[Billedtekst] Slam er rigt på især fosfor, men indeholder også kvælstof, kalium, magnesium og svovl. Før udbringning bliver slammet ofte behandlet, så slammet stabiliseres og bakterier dræbes. Udbringning af slam er underlagt strenge regler i Slambekendtgørelsen for at undgå ophobning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i jorden. PFAS-indholdet i slam er i fokus, og der er indført grænseværdier for, hvor meget der må udbringes, da for forurenet slam skal bortskaffes på anden vis.

Struvit udfældes fra spildevand. Det er et krystallinsk mineral bestående af magnesium, ammonium og fosfat. Det dannes naturligt som uønskede belægninger i spildevandsanlæg, men udfældes i dag som en miljøvenlig, langsomtvirkende granuleret fosforgødning med et indhold af fosfor på 12 procent. Struvit er godkendt til brug på økologiske landbrug.