2018


2018

Fosfor - nye vilkår

 

29.06.2018

Globalt er der stor opmærksomhed omkring fosfor. Fosfor er en knap ressource, som skal udnyttes på bedste vis – ellers løber vi tør inden en overskuelig fremtid. Det bakker alle – herunder Genanvend Biomasse – op om. I Danmark har der historisk set ikke været så stor fokus på håndteringen af de store mængder fosfor, som der findes i bl.a. husdyrgødning, biogødning (spildevandsslam) og andre gødningsprodukter og som føres tilbage i naturens kredsløb som gødning til afgrøder. Men for at sikre den bedste udnyttelse af fosfor, kom der nye regler på området i 2017.

Nye regler for tildeling af fosfor

Den 1. august 2017 trådte de nye og markant anderledes gødningsregler i kraft. De nye gødningsregler havde speciel stor indflydelse på håndteringen af fosforholdige gødningsprodukter. Af større ændringer kan som bekendt nævnes, at

  • Fosforreglerne i ”Affald–til–Jord” bekendtgørelsen blev lagt over i Husdyrgødningsbekendtgørelsen

  • Tidligere regler i ”Affald–til–Jord” bekendtgørelsen vedrørende maksimal-dosering af fosfor og regler for tildelingshyppighed ophæves

  • Der blev indført bedriftskvoter for fosfor

  • Fosfortildelingen blev differentieret efter hvilken fosforkilde, der benyttes på ejendommen

  • Bedriftens fosforkvote vil – afhængig af gødningsvalg – blive reduceret frem mod 2022

  • Tidligere restriktioner vedr. gødningsudbringning i bedrifters miljøgodkendelser ophæves

Allerede d. 1. august 2018 sker der en yderligere stramning af fosforreglerne i de områder, der vurderes til at være ekstra følsomme. Ca. 24% af det danske areal er udpeget som ekstra følsomme (skærpede områder), hvorved der for visse husdyrtyper (specielt fjerkræ, mink og svin) kræves op til ca. 30% større udspredningsareal, for at kunne leve op til udspredningskravene.

De nye fosforregler – og de kommende, skærpede krav – giver i visse områder en større efterspørgsel på ”ledige” udspredningsarealer. Det vil alt andet lige medføre, at alternative gødningskilder (f.eks. biogødning, restprodukter fra fødevareproduktioner mv.) skal finde udspredningsarealerne i ”konkurrence” med husdyrgødning. Det vil kræve en øget fokus på omfordeling af fosfor i Danmark. Konsekvensen vil formentlig være, at de fosforholdige gødningsprodukter skal fragtes lidt længere, for at blive udbragt i de området af Danmark,  der på grund af en lavere husdyrtæthed er udspredningsarealer, der har plads til udbringning af gødning.


 
Anina Kjær