2020

2020

Brug af biogødning til økologi giver ingen grund til bekymring

Mediet Økologisk Nu, der udgives af Økologisk Landsforening, har publiceret to artikler om biogødning til økologiske produktion. Overskrifterne er ”Forskere blåstempler brug af biogødning i økologisk landbrug” og ”Rapport: Ingen grund til bekymring over medicinrester i slam fra byer”. Artiklerne er baseret på forskningsresultater fra bl.a. Jacob Magid, lektor ved Københavns Universitet. Overordnet konkluderes det, at brugen af biogødning til økologi ikke giver anledning til nogen bekymring. 

Forskeren afviser skrønen om, at biogødning er fyldt med medicinrester og kvindelige kønshormoner og forklarer, at biogødning ikke udgør nogen større risiko end traditionel husdyrgødning. Biogødning kan i fremtiden også blive et vigtigt gødningsmiddel til økologisk jordbrug. Der kan dog gå lang tid inden, gødningsproduktet bliver godkendt, som gødning i det økologiske landbrug.

Læs ”Forskere blåstempler brug af biogødning i økologisk landbrug” her og ”Rapport: Ingen grund til bekymring over medicinrester i slam fra byer” her, eller hent Jakob Magids rapport, ”En vurdering af indholdsstoffer i gylle fra kvæg, svin  og biogødning fra spildevand” her.

Mathias Jürgensen