2020

2020

Green deal og cirkulær økonomi

EU-Kommissionen har lanceret European Green deal med et mål om, at kontinentet skal være klimaneutralitet i 2050. I den forbindelse anses den cirkulære økonomi som værende afgørende faktor. Der er derfor store forventninger til aktionsplanen for cirkulærøkonomi 2.0, der officielt fremlægges af EU-kommission den 4. marts 2020. På nuværende tidspunkt findes allerede en lækket version, hvori nogle af kommissionens tiltag er beskrevet. En kort gengivelse findes herunder.

  • Cirkulær økonomi som en del af klimamålene. EU- og EØS-landene skal implementere tiltag vedrørende cirkulær økonomi i deres planer for at nå klimamålene. Dette fordi at 66% af EU’s samlede klimaudslip kommer fra materialehåndtering.

  • Krav til produktionen. Mængden af fra kommunalt og privat affald skal halveres i løbet af de næste 10 år. Dette gælder også ressourceforbruget. Kommissionen skriver, at cirkulære og bæredygtige produkter skal være på markedet inden 2030. Dette stiller krav til producenterne i EU. Her gøres bl.a. tiltag ift. produkters livscyklus, livstid og genanvendelighed.

  • Digitalt pas på produkter. Der skal etableres et data-netværk med formålet, at kortlægge produkters kvalitet, tilgængelighed og håndtering. Passet skal hjælpe med at identificere produktdata gennem hele værdikæden.

  • Nye mål og områder. Der skal ske en revurdering af eksisterende love og politikområder. Her skal indføres produktansvarsmekanismer for tekstiler, byggeri og konstruktion og plast.

  • Forskningsprogrammet, Horisont Europa. Den cirkulære økonomi skal afspejle sig i Horisont Europa. Herudover vil kommissionen etablere netværket, ”Global circular economy platform” med formålet at fremme bæredygtig handel.

Læs dokumentet fra EU-Kommissionen her.

Mathias Jürgensen