2021

Spildevand smitter ikke med COVID-19

Østrigske forskere fra Wien og Innsbruck har analyseret for Coronavirus i spildevand og har påvist genfragmenter fra Coronavirus i indstrømningen til østrigske spildevandsrensningsanlæg. De foreslår at metoden kan anvendes monitorering af smittepresset lokalt via analyser af spildevand, samt forslår metoden til at opnå bedre overblik over sygdommens spredning og forløbet af pandemien.

Forskernes konklusion er klar - spildevandet smitter ikke med COVID-19. Forskerne har kunnet detekterer virusfragmenter i spildevandet. Her har imidlertid kun været tale om virus-spor og altså ikke levende aktivt virus. Derfor vurderer forskerne ikke, at der er nogen risiko for Coronainfektion fra spildevandet. Læs mere her.

Professor i veterinær virologi Lars Erik Larsen fra Københavns Universitet er ikke overrasket over at Coronavirus (Covid-19) findes i spildevand idet der er fækal udskillelse, men han udtaler, at der højst sandsynligt ikke findes virus i biogødningen, som efter behandling på renseanlægget bringes ud på markerne som gødning. Her er flere faktorer i spil idet Coronavirus relativt hurtigt inaktiveres i løbet af den lange opholdstid i et rensningsanlæg. Samtidigt er Coronavirus ofte meget følsom overfor ændringer i temperatur, pH, sollys, samt ved høj biologisk aktivitet. Derfor er det meget usandsynligt at Coronavirus skulle smitte via spildevandsslam ifølge Lars Erik Larsen, KU.

Den danske professors vurdering bakkes også op af DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening). DANVA skriver på deres egen hjemmeside:
Coronavirus vurderes ikke at udgøre en betydende smittekilde i det behandlede spildevand, der afledes til recipient. Ligeledes konkluderes at Coronavirus ikke smitter mere end andre sygdomsfremkaldende organismer i spildevand. Link til siden findes her.

Den danske Miljøstyrelse har rådført sig med Styrelsen for Patientsikkerhed omkring en sundhedsfaglig risikovurdering i forhold til blandt andet håndteringen af spildevand i Danmark, i relation til COVID-19, med det formål, at mindske spredning af COVID-19 i samfundet. Myndighederne konkluderer at Corona-virusset tilhører en virusgruppe, der udenfor kroppen kun overlever i kortere tid også sammenlignet med mange andre sygdomsfremkaldende virus. Coronavirus vurderes derfor ikke at udgøre en smittekilde i det behandlede spildevand.

Genanvend Biomasse mener, at spildevandet er en del af løsningen, snarere end en del af problemet ift. pandemien, da analyser af spildevand kan bidrage med indsigt sygdommes spredning og pandemiens forløb.

Mathias Jürgensen