2021

Ny Gødningsanvendelsesbekendtgørelse nu udstedt

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen har været i høring i perioden fra 23. april til 21. maj 2021. Høringen har ikke ført til væsentlige ændringer af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen har undtagelser for biogødning ift. til lukkeperioderne, som gælder for hhv. husdyrgødning og kunstgødning. Høringen har ligeledes medført, at have- og parkaffald undtages fra lukkeperioden. Ændringerne i lukkeperioder træder i kraft dem 1. november 2021, mens de øvrige ændringer i kraft den 1. august 2021.

Genanvend Biomasse har i foreningens høringssvar specifikt adresseret lukkeperiodens betydning for recirkuleringen af have- og parkaffald og finder det positivt, at Miljøstyrelsen har taget foreningens pointer og argumenter til efterretning. Styrelsen har på baggrund af høringen vurderet at:
"... på baggrund af høringen undtaget have- og parkaffald fra lukkeperioden for fast organisk gødning, så have- og parkaffald kan udbringes frit hele året. Det overordnede hensyn med lukkeperioder er at reducere udvaskningen af kvælstof. Fødevareministeriet vurderer, at risikoen for udvaskning af kvælstof fra have- og parkaffald er ubetydelig. Det skyldes især, at kvælstof i have- og parkaffald er bundet i det organiske materiale, der først skal omsættes. Ved have- og parkaffald forstås fliset eller på anden måde findelt plantemateriale. Komposteret have- og parkaffald er kompost, der skal overholde lukkeperioderne for fast organisk gødning."

Læs hele nyheden fra Miljøstyrelsen her.

Mathias Jürgensen