2022

Genanvend Biomasse satte fokus på recirkuleringens potentiale på LOOP

Under overskriften ’Keep the organic resources in the loop’ gik GB på scenen på LOOP-konferencen sammen med repræsentanter for økologiske og konventionelle landmænd samt en masse virksomheder, der arbejder med recirkulering i det biologiske kredsløb. Vi står sammen omkring ønsket om at recirkulere mere, recirkulere bedre og recirkulere sikkert.

Men hvorfor deltage på LOOP?
”Det korte svar er: for at sætte fokus på det store biologiske kredsløb.”
”LOOP er en fantastisk ambitiøs konference, men der var som udgangspunkt slet ikke indtænkt elementer med fokus på de organiske reststrømme. Sikker recirkulering fra land-by-land har været GBs fokus de sidste 16 år. Derfor syntes vi, at det var essentielt, at vi også var repræsenteret på LOOP og derigennem viser recirkuleringens potentialer og danner bro mellem land og by.” forklarer Bjarne F. Larsen der er formand for Genanvend Biomasse.

Genanvend Biomasse belyser I en artikelserie forskellige vinkler på disse temaer gennem interviews med de organisationer og virksomheder, der stillede op på konference. Artiklerne findes her.

Kæmpe værdier i den danske biomasse
Økologisk eller konventionelt? Land eller by? Energi, foder eller gødning? Naturlig eller raffineret? Interesserne er mange, når det handler om recirkulering af værdierne i den danske biomasse som madaffald og spildevandsslam. På trods af de svære dilemmaer og modstridende interesser lykkedes det Genanvend Biomasse at samle de toneangivende aktører på LOOP Konferencen om budskabet, at vi i det danske samfund skal recirkulere mere, recirkulere bedre og recirkulere sikkert.

”Vi er kommet ganske langt med recirkulering af biomasse i Danmark. Men det går for langsomt med at få det hele med og sætte en klar retning på, hvor og hvordan vi får mest ud af materialet og tilgodeser alle aktører. På LOOP vil vi gerne tydeliggøre, hvor stort behovet er for at få mere og bedre recirkulering. Vi ønsker, at dansk landbrug og fødevareindustri bevarer førertrøjen på i et bæredygtigt, biologisk kredsløb, ”, mener Bjarne Foged Larsen og fortsætter ”Vi fik især italesat hvor bredt det organiske kredsløb er og sat recirkulering af samfundets reststrømme og deres enorme potentialer i spil. Oplægsholderne gav fra scenen eksempler på, hvorfor det er vigtigt at samfundet og os alle sammen prioriterer genanvendelsen af organiske restprodukter og ikke taber disse ressourcer ud af recirkuleringen.Som forening fik vi også dialog med mange andre og nye interessenter i feltet og det er vigtig og godt med nye indspil, vinkler og samarbejdspartnere”

Mathias Jürgensen