Kvalitetskrav for PFAS skal være i balance

” Nye PFAS-krav bør være risikobaserede” - sådan lød det fra John Jensen, Aarhus Universitet om PFAS, da han gav sit oplæg på Genanvend Biomasses Årsmøde. De nuværende vejledende grænseværdier for PFAS-indholdet i spildevandsslam skal inden længe afløses af nye grænseværdier for PFAS i slam. De nye krav sættes ud fra en risikovurdering. De midlertidige krav er fastsat på baggrund af kvalitetskriterierne for jord (JKK) og opstiller ifølge John Jensen urealistiske krav for biogødningen.

PFAS-forbindelserne er problematiske på grund af deres stabilitet i miljø og deres potentiale for skader på mennesker og pattedyr. Derfor bør man sikre, at biogødningen ikke udgør en uacceptabel risiko ved recirkulering. Definitionen af uacceptabel er imidlertid vigtig, da prisen på en unødvendig streng reguleringen ellers hurtigt bliver for høj. John Jensen pointerer, at ”definition af uacceptabel bør ideelt set være risikobaseret og langtidssikret”. Dette skal sikre, at fordele og risici balancerer og vægtes retmæssigt samt at proportionerne er i orden også ift. de alternativer, der findes ved anvendelse af andre gødningstyper.

John Jensen mener ikke, at de nye slamkvalitetskrav for PFAS bør tage hensyn til scenarier, som indebærer muligheden for direkte indtag af jordpartikler spist af husdyr eller mennesker (børn) og heller ikke tage hensyn til scenarier, som indebærer muligheden for optag i grøntsager og andre vegetabilske fødevarer. De nye slamkvalitetskrav bør sikre, at der ikke sker irreversible skader på jordbundsdyr og planter, nedsivning til grundvand i uacceptable mængder, overflade- eller drænafstrømning til recipienter i uacceptable mængder eller ophobning i animalske fødevarer i uacceptable mængder. Kvalitetskrav for PFAS skal være i balance

Konklusioner baseres på en række forskningsresultater fra forsøg og analyser gennem de seneste 20 år. Resultaterne og John Jensens konklusioner findes præsentation her.