2022

Viden kan bane vej for forbrugeraccept af recirkulerede affaldsprodukter

Forsøg fra CRUCIAL-marken viser, at komøg og slam har positive miljømæssige gevinster og bidrager til det cirkulære og bæredygtige landbrug. Jeanne Vuaille, PhD Københavns Universitet, fortæller at brugen af slam resulterer i langt bedre jordkvalitet end traditionel kunstgødning. Resultaterne viser at jorden får en langt bedre struktur, højere kulstofindhold og højere fugtighed.
Læs mere i pressemeddelelsen fra KU her.

Resultaterne har fået positiv opmærksomhed i bl.a. Berlingske, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken. I artiklerne konkluderer Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU bl.a. at de målbare rester af medicin i spildevandsslam ikke har nogen betydning for de biologiske parametre, der er blevet målt på og at brugen af spildevandsslam og kogødning faktisk har en miljø- og klimamæssig gevinst.

Forbrugere reagerer positivt på recirkulering af naturlige organiske materialer.
En artikel fra økonu.dk beretter om et kvalitativt studium foretaget i regi af Organic RDD-projektet RECONCILE, hvor interview-personerne fremhæver at bæredygtighed handler om ”optimalt og klogt brug af ressourcer” samt ”minimering af spild”. Undersøgelsen viser, at viden kan bane vej for forbrugeraccept af recirkulerede affaldsprodukter. Derudover reagerer de interviewede positivt på tanken om recirkulering af naturlige organiske materialer som eksempelvis madaffald, planteaffald og restprodukter fra bryggerier, mejerier og slagterier.
Læs hele artiklen her.

Niklas Stenbye